En mangfoldighed af sundhedsprojekter

Arkivfoto
Arkivfoto
8. januar 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I 2012 godkendte Sønderborg Byråd sundhedspolitikken ”Vi spiller sammen om sundhed”, der gælder for perioden 2012 – 2015. Formålet med sundhedspolitikken er, at sikre livskvalitet og trivsel og en sund og aktiv hverdag for borgerne i Sønderborg Kommune.

Sundhedspolitikken føres ud i livet gennem otte sundhedsplaner, der er udarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger med en lang række relevante samarbejdspartnere, herunder også med borgerne som aktive medspillere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsudvalget har netop drøftet en statusrapport for sundhedspolitikken 2014. Den viser, at der arbejdes strategisk inden for de otte sundhedsplaner med initiativer, der på en lang række områder er med til at løfte borgernes sundhed og trivsel.

“Jeg bliver helt forpustet, når jeg kigger på den lange liste over alle de sundhedsprojekter. Der er så mange gode projekter og for mig viser statusrapporten, at Sønderborg Kommune i den grad har formået at løfte den opgave med forebyggelse og sundhedsfremme, som kommunerne fik med kommunalreformen i 2007”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2013 og 2014 er der etableret udendørs træningsområder ved Sundhedscentret i Sønderborg og ved Nordals Skolen, og i vinterhalvåret er der masser af muligheder for fysisk aktivitet på skøjtebanen ved havnen i Sønderborg.

Der er også lavet en visuel kogebog, som ved hjælp af billeder gør det let og overskueligt at tilberede sunde retter.

Der er fokus på hygiejne, og borgerne har fået fem gode råd til at nedsætte risikoen for sygdom og smitte.

Rådene findes på kommunens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sikre hænder

Projektet ”I sikre hænder” har fokus på at ændre og systematisere arbejdsgange i ældreplejen, sådan at antallet af tryksår, medicineringsfejl, fald og urinvejsinfektioner reduceres mest muligt. Tryksårsprojektet er gennemført som pilotprojekt og har demonstreret markante forbedringer, der nu skal spredes til hele hjemmeplejen og på plejecentrene.

Med udgangspunkt i handleplanen for hverdagsrehabilitering er der i socialpsykiatrien fokus på at fremme de sindslidendes muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det skal være med til at sikre, at sindslidende bliver en integreret del af samfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ungdommen

“Det er svært at fremhæve enkelte projekter frem for andre, men jeg vil alligevel godt trække en helt ny strategi frem, som i de kommende år skal være med til at sikre bedre sundhed og trivsel blandt børn og unge i alderen 0 – 30 år. Strategien fokuserer bl.a. på trivsel og mental sundhed, mere bevægelse i dagligdagen, sund mad, alkoholvaner, ingen brug af stoffer og røgfrie årgange . Der er flere indsatser, som støtter op om strategien, fx ”Sundhed og Trivsel i folkeskolen”, der er med til at sikre bevægelse i undervisningen”, siger Erik Lorenzen, formand for Børn og Uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen