Er det en ufarlig genstand eller en tredje bombe?

16. november 2022 112 Skrevet af: Redaktion

Formiddagens sprængning ved Arnkilsmaj gik efter planen og politiet inspicerer nu området for at sikre det.

Samtidig fritlægger forsvarets ammunitionsrydningstjeneste nu den genstand, som de i dagene op til sprængningen var i færd med at undersøge. Genstanden har tidligere givet udslag på metalsøger og der kan derfor være tale om en tredje bombe. Genstanden blev ikke påvirket at formiddagens sprængning og bombeeksperterne graver derfor genstanden fri for at finde ud af, om der er tale om en ufarlig genstand eller en tredje bombe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplyser politiet.

Arbejdet forventes at vare nogle timer, hvilket gør, at sikkerhedszonen opretholdes og at de evakuerede beboerne derfor ikke kan vende hjem før senere i eftermiddag – afhængig af bombeeksperternes fund.

Politiet kontakter de berørte borgere telefonisk, når området kan genåbnes.

Men politiet har ikke kontaktinformationer på dem alle, så borgerne opfordres til at følge med i medierne og på Syd- og Sønderjyllands Politis Twitterprofil og Facebookside.

Artiklen fortsætter under annoncen

På TV SYDs hjemmeside kan du se sprængningen af to bomber.