Erhvervsudvalget vil skrue op for tilflytter-servicen

10. oktober 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervsudvalget har ambitiøse planer på bosætningsområdet.

I den netop reviderede handleplan, som træder i kraft fra 2019, konkretiseres 10 handlinger, som skal tiltrække, modtage og fastholde tilflyttere.

Specielt skal der fokuseres yderligere på at få medfølgende ægtefæller i job, fastholde studerende i området og yde en mere målrettet service til tilflyttere. Konkret nævnes indsatser som et udvidet, lokalt ambassadørkorps, flere netværksarrangementer, styrket samarbejde både internt i og på tværs af kommunerne samt prøveboliger til tilflyttere, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forvejen har Sønderborg Kommune investeret massivt i bosætning, og siden 2015 har der været plus på tilflytterkontoen. Gennem Tilflytterservice er der blandt andet lanceret en velkomstpakke, en CaféNy, en hjemmeside, PartnerJob-ordning samt et tilflytternetværk – alt sammen målrettet direkte til tilflyttere.

Erhvervsudvalgets formand, Gerhard Bertelsen, ser frem til at de konkrete tiltag rulles ud:

”Bosætningsområdet er højt prioriteret i Erhvervsudvalget, og hvis vores virksomheder fortsat skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft, er det her, vi skal sætte ind. Vi tager udfordringen omkring fra- og tilflyttere meget seriøst. Tilflytterservice har eksisteret i tre år og er nu et etableret serviceorgan for tilflyttere. Nu er vi klar til at trappe op med nye og forbedrede tiltag, som er direkte målrettet de tilflytter-grupper, som har efterspurgt yderligere hjælp og vejledning”.

19. april 2024 112, Sønderborg

Politiet fandt flere kilo narko

19. april 2024 112

Torsdag ransagede politiet en lejlighed i Sønderborg by og de fandt flere kilo ulovlige stoffer. “Der var godt 2,8 kilo skunk og 1,5 kilo hash i lejligheden”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet. Det var et tip, som fik politiet til at komme. “Vi sigtede 29-årig kvinde fra Rødding og en jævnladrende mand, som ikke […]

Læs mere...