Erik Lauritzen fortalte 699 europæiske borgmestre om Sønderborgs ProjectZero

23. februar 2018 Politik

Sønderborg er helt fremme når det handler om at blive CO2-neutral. Det var tydeligt, da borgmester Erik Lauritzen torsdag var inviteret til Bruxelles. Her skulle han i en debat fortælle om erfaringerne med ProjectZero. Med på mødet var hele fire EU-kommissærer – blandt andet EU’s Klimakommissær, Miguel Arias Cañete – og i panel med Erik Lauritzen var blandt andet borgmestrene fra italienske Firenze, slovakiske Prešov og præsidenten for den spanske region Murcia.

Tilhørerne var borgmestre og regionale ledere fra hele Europa, som er samlet i “Borgmesterpagten”. Pagten er en sammenslutning af mere end 9.200 borgmestre og regionale ledere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Borgmesterpagten” er et initiativ, der samler europæiske byer og regioner om at gøre en indsats for klimaet.

”Det er en stor ære for mig at sidde foran både EU’s klimakommissær og borgmestre fra hele Europa for at dele ud af vores erfaringer med ProjectZero. Det viser for mig, at vi er langt fremme, og at Sønderborg er en kommune, som andre europæiske byer kan spejle sig i”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Hele dagen var 700 borgmestre samlet i Europa-Parlamentet for at dele erfaringer med at beskytte klimaet. Erik Lauritzen var med i panelet til en debat om byers bidrag til at bevare klimaet. Her fortalte borgmesteren om Sønderborgs langvarige fokus på klimaet, og hvordan kommunen har delt erfaringer med gæster fra hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødet torsdag var “Borgmesterpagtens” 10 års jubilæum. Pagten er et initiativ taget af Europa-Kommissionen som supplement til de tiltag EU’s medlemslande tager på nationalt plan. Initiativet arbejder for at skabe et sundt miljø, grønne jobs og livskvalitet til borgerne. Helt usædvanligt deltog intet mindre end fire kommissærer og parlamentets præsident.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. marts 2023 Uddannelse, Sønderborg

Kom til markedsdag hos FGU på Solglimt

24. marts 2023 Uddannelse

Torsdag den 30. marts kl. 16-19 holder FGU Sønderjylland marked på Solglimt 4. Eleverne har haft travlt på værkstederne og produceret rigtig mange produkter som de sælger fra deres boder. “Upcykling som også er en del af markedet forventer vi os rigtigt meget af. Vi har lagt os i selen for at lave nogle rigtige […]

Læs mere...