Få frisk luft i selskab med skatteministeren

2. april 2015 Augustenborg

Borgerne i Sønderborg Kommune får i påsken lejlighed til at være lidt aktive sammen med skatteminister Benny Engelbrecht.

Skærtorsdag kl. 14.00 går han tur i området ved Augustenborg Slot, hvor han har allieret sig med Peter Sandholdt, som fortæller om slottet og de nærmeste omgivelser.

Efterfølgende er der mulighed for en politisk snak. Artiklen fortsætter under annoncen

png”>benny

Til arrangementet serveres lidt kaffe og kage.

Turen starter ved parkeringspladsen ved slotskirken, og når det er et udendørs arrangement, er det klogt at tage lidt varmt tøj med.

Påskelørdag skal cyklerne findes frem.

Turen starter fra Sønderborg Rådhus kl. 14.00, og der er fire stop på turen. Bl.a. ved Sønderborg Asylcenter, hvor der også bliver lejlighed til en politisk snak.

Turen tager et par timer, og ikke alt skal gå op i politik.

Der er også tale om lidt påskehygge.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk