Fælleslisten satser på at blive klar til valgkampen

6. maj 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Efter Aase Nyegaard fra Fælleslisten har meldt ud, at hun trækker sig fra lokalpolitik, når byrådsperioden slutter, så lyder det fra listens formand, Aksel Jepsen, at der arbejdes ihærdigt på at samle nogle kandidater, som har mod på at stille op.

“Jeg håber, der er nogle, der, ligesom vi, synes, at det lokale er så vigtigt, at det ikke er Christiansborg-partiers ideologier, der skal styre lokale beslutninger”, siger Aksel Jepsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at Fælleslisten kan komme i Byrådet, så skal der findes gode kandidater og også en rigtig god spidskandidat, som for alvor kan trække stemmer.

“Når vi stemmer til kommunalvalget, så sætter mange jo krydset ved en person, som de kender”, siger Aksel Jepsen og tilføjer, at planen er, at Fælleslisten stiller med et hold og en spidskandidat – så der kommer et alternativ til alle de partier, som stiller op til Folketinget, regionsrådet og byrådsvalget.

“Vi er ikke helt klar endnu, men jeg går ud fra, at vi bliver det”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var onsdag, at Aase Nyegaard meldte ud, at hun ikke ønsker at genopstille til Kommunalvalget. Aase Nyegaard nåede at være borgmester i både tidligere Augustenborg Kommune fra 2002 til 2005 og i den sammenlagte Sønderborg Kommune i perioden 2010 til 2013 efter et kanonvalg til Fælleslisten i 2009, der gav hele otte mandater.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...