FDF – FPF: Børneflok blev godkendte pirater på kun en dag

3. oktober 2015 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Rasmus og Nicki har adskillige års spejderliv på deres cv.  Og lørdag kunne dele ud af alle de oplevelser, glæder og erfaringer, som er høstet gennem alle årene.

Rasmus og Nicki er rutinerede FDF'ere

Rasmus og Nicki er rutinerede FDF’ere

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag eftermiddag havde FDF – FPF mellem lystbådehavnen og campingpladsen i Sønderborg åbent hus for alle børn og unge, der synes, det kunne være spændende lige at se, hvad FDF’erne egentlig laver.

“Børnene fik en dag med masser af aktivitet. De var med i kaptajn Klapøjes skattejagt, hvor pirater skulle finde en guldskat”, siger Rasmus til SønderborgNYT. Nu er det ikke hvem som helst, der sådan lige kan blive pirat.

“Så først skulle børnene bestå nogle prøver og vise, at de kunne”, siger Nicki. Blandt andet skulle de gøre sig i bårefræs.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ja, hvis der er en, der får hugget armen af, så er det jo ret vigtigt, vi hurtigt kan få ham eller hende på skadestuen”, siger Nicki til SønderborgNYT. Børnene lærte også, hvad en haj har i maven og de kan allesammen kunsten at gå planken ud.

Chokolade og snobrød

De nyudlærte pirater er klar til at dele skatten.

De nyudlærte pirater er klar til at dele skatten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes heldigvis børnene at finde frem til skattekisten, som viste sig at være fyldt med chokoladeguldmønter og piratarmbånd. Men selvom kisten var fyldt, så fik børnene kun en enkelt mønt og et armbånd hver. Det er uden tvivl Kaptajn Klapøje, der bare ragede resten til sig.

Kaptajnens grådig blev hurtigt glemt. Bålet var nået så langt ned, at det var tid til at bage snobrød og grille pølser. Bålretten kunne nydes i solskinnet og bagefter stod den på masser af kage og “Piratrom”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venner i mange år

Nicki og Rasmus har været med i mange år. Og Nicki begyndte i FDF, da ham gik i 2. klasse.

Drømmen om at finde guld gik i opfyldelse.

Drømmen om at finde guld gik i opfyldelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er slet ikke den eneste fra dengang, som er her endnu”, siger han. På en eller anden måde er det så givende at være med, at man bare bliver ved.

“Vi får gode oplevelser sammen med vores venner. Det er også herligt, vi er så meget ude i naturen”, siger Rasmus.

Begge er enige om, at der er et godt sammenhold og det er sjovt at være med.

Så overvejer man, om ens søn eller datter skal hente gode oplevelser og knytte nye venskaber, så kan det give god mening at prøve livet som FDF’er tæt ved skov og strand i Sønderborg.

Se FDF’ernes hjemmeside HER

galleri

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...