Fem byer i Sønderborg får fjernvarme, hvis borgerne bakker op

24. november 2022 Politik
Fjervarmen på vej til 5 byer
Fjervarmen på vej til 5 byer

Natur-, Klima- og Miljøudvalget har på sit seneste møde besluttet, at fem byer i Sønderborg Kommune bliver udpeget som potentielle, nye fjernvarmeområder og hvis borgerne bakker op, kan endnu flere husejere blive tilsluttet fjernvarmen senest i 2025. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Konkret er det husejerne i Vester Sottrup, Nybøl, Skodsbøl, Avnbøl og Ullerup der kan se frem til at få adgang til fjernvarmen. Samtidig er Felstedvej i Gråsten under Sønderborg Varme netop blevet godkendt til fjernvarme og realiseres i 2023.

”Kommunerne har pligt til at sikre en øget fremdrift på udrulning af fjernvarme, og med opdateringen af varmeplanen kan borgerne nu se, hvor der potentielt er fjernvarme på vej. Nogle steder er undersøgelserne langt fremme, og andre steder vil der i 2023 komme nærmere afklaring. Lokalsamfundenes opbakning til udrulning af fjernvarme vil være afgørende idet udrulningen er fjernvarme kun sker ved en tilstrækkelig stor opbakning og tilslutning”, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Varmeplanen skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet og herefter vil borgere med gas- eller oliefyr blive informeret af Sønderborg Kommune i slutningen af november om muligheder for fjernvarme eller varmepumper.

”Vi sender nu et brev ud til alle husstande med gas i Sønderborg Kommune, hvor vi fortæller dem, om de kan forvente af få fjernvarme, og hvornår de kan forvente det. Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at vi efterfølgende også skal hjælpe med at finde løsninger til de husstande med gas, som ikke kan forvente at blive tilkoblet fjernvarme i den nærmeste fremtid”, udtaler Daniel Staugaard, næstformand i Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge den nationale klimaaftale skal kommunerne være med til at sikre, at der fra 2035 ikke længere er boliger opvarmet med gas og allerede i september måned besluttede Natur-, Klima- og Miljøudvalget at fremskynde arbejdet med at opdatere Varmeplanen, så borgerne kan få besked, om der er fjernvarme på vej til deres områder.

Opdateringen af varmeplanen er sket i samarbejde med Broager Fjernvarme, Nordals Fjernvarme under Sønderborg Forsyning og Sønderborg Varme samt ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Kommunerne har pligt til at sikre en øget fremdrift på udrulning af fjernvarme, og med opdateringen af varmeplanen kan borgerne nu se, hvor der potentielt er fjernvarme på vej. Nogle steder er undersøgelserne langt fremme, og andre steder vil der i 2023 komme nærmere afklaring. Lokalsamfundenes opbakning til udrulning af fjernvarme vil være afgørende idet udrulningen er fjernvarme kun sker ved en tilstrækkelig stor opbakning og tilslutning”, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede nu kan husejerne får at vide, om fjernvarmen er på vej, og hvordan man kan gå sammen om fællesvarme eller få en individuel varmepumpe. Det kan ske ved at møde op på Spar Energi Festival i dag torsdag den 24. november fra klokken 15:30-19:00 som holdes på EUC Syd.

Du kan læse mere om Spar Energi Festival her.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
4. december 2022 Kultur, Sønderborg

Nu sidder Inge Adriansen på sin bænk

4. december 2022 Kultur

Søndag blev skulpturen ‘Forundringparat’, en bronzeskulptur af  tidligere museumsinspektør Inge Adriansen, afsløret på Strandpromenaden. Inge Adriansen, som døde i 2017, godkendte selv skulpturen, som blev forsinket på sin rejse fra lille model til færdig skulptur. “Det tog flere år at få finanseringen på plads og vi kan i dag takke ni sponsorer for, at vi […]

Læs mere...