Fest i By: Sidste chance for billet til Damefrokosten

22. april 2017 Nordborg

Den 12. maj er dagen hvor 336 friske damer har bestemt sig for at feste på livet løs og der er plads til ganske få endnu. Hvis du overvejer at tage med, så er det om at få hentet billet i en fart.

“Vi har sat 350 billetter til salg og der er kun 14 pladser tilbage”, siger Poul Antonisen fra Fest i By til SønderborgNYT.

Billetten kan købes hos Matas i Nordborg og Nebeling i Guderup.

Frokosten begynder kl. 14 og slutter kl. 18.30, hvor Festteltet åbnes for alle.

“Tip Top Partyband underholder hele dagen og aftenen. Vi har tidligere haft dem til at spille, og de kendt for at kunne sætte gang i enhver fest og super gode til at skabe den rigtige stemning fra starten”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetten koster 325 kr.

Der serveres buffet og alt det vin, øl, vand og Butler Baby du kan hælde indenbords frem til kl. 18.00.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. juni 2023 Kultur, Sønderborg

Skarp og underholdende sommerrevy

4. juni 2023 Kultur

Dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy Show kommer flot omkring i adskillige aktuelle numre – og flere af dem er lokale. Der er lidt om ringridning, Als-Fynbroen, borgmesteren, vindmøller og så alt det andet fra nær og fjern, som de fleste af os også har en mening om. Hvis du kan li’ at blive […]

Læs mere...