Fhv. skoleinspektør Ernst Weng hædret af Broderlogen

9. maj 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Broderloge nr. 100 Dybbøl Banke skriver:

For godt 50 år siden, den 29. april 1966, blev broder Ernst Weng indviet i broderloge nr. 53 Fraternitas i Århus.

Ernst Weng stammer fra Silkeborg, hvor han også tog sin lærereksamen på Th. Langes seminarium. Vi var så heldige at Ernst Weng i 1969 søgte og fik job som skoleinspektør på Kløvermarkskolen i Sønderborg. En stilling han bestred i 18 år indtil Kløvermarkskolen blev nedlagt. Efterfølgende var Ernst Weng skoleinspektør på Humlehøjskolen i 5 år. I en periode var Ernst Weng også medlem af Sønderjyllands Amtsråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

 I 1970 blev broder Ernst Weng overført til Broderloge nr. 48 Hertha i Sønderborg. I 1975 blev det besluttet at starte endnu en broderloge i Sønderborg. Vores Broderloge nr. 100 Dybbøl Banke. Broder Ernst var lidt af en pioner dengang. Han blev vores loges første sekretær og senere overmester og ex-mester.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Broder Ernst Weng har bestridt adskillige tillidsposter i vores loge, som har nydt godt af hans medlemskab. I dag nyder Ernst Weng sit otium på Skovbrynet i Sønderborg og til sommer kan han fejre sin 85 års fødselsdag.

 Ved en højtidelig ceremoni ved logemødet den 4. maj modtog broder ex-mester Ernst Weng 50-års hæderstegnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I højtideligheden deltog hustruen, Anna Lise Weng, som siden 1979 har været medlem af Søsterloge nr. 20 Veritas, storsire Erling Stenholdt Poulsen, øverste person indenfor Odd Fellow Ordenen i Danmark, distriktsdeputeret storsire Rubin Dyreborg Nielsen, distrikt VII, samt en større forsamling af brødre fra såvel vores loge som andre broderloger. Storsiren holdt en meget højtidelig og personlig tale for Ernst Weng. Vores overmester Heino Edelskov, storrepræsentant broder Per-Bjørn Grove og broder Jens Peter Østergaard ærede også Ernst Weng med personlige taler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ernst Weng takkede efterfølgende talere og forsamling for en dejlig aften.

Broderloge nr. 100 Dybbøl Banke oplever for tiden en positiv udvikling. Med et medlemstal på 100 holder vi positionen som den største Odd Fellow broderloge i Sønderjylland. Målet er dog at blive endnu større.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er stolte over en meget høj mødeprocent til de ugentlige møder. Det afspejler den positive ånd i vores loge.

Sidste logemøde i denne sæson er onsdag den 11. maj, herefter er der sommerpause indtil en ny og spændende logesæson starter den 7. september. Vi har dog den årlige sommerudflugt den 16. juni, en tur med MS Helene i Haderslev.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...