Find støvlerne frem – og tag med på vandretur

14. oktober 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Årets næstsidste tur i Sønderborg Kommunes naturvandringsprogram går til et af kommunens skønneste steder – Sandbjerg Slot.

Efteråret er over os og bladene falder af træerne. Det bugner af frugt, og svaler og sangfugle er allerede godt på vej til Afrika. Efteråret har både sin smukke side med sol og røde og gule farver i alle nuancer, men kan også være barsk med regn og blæst selvom vi helst vil glemme disse stunder. Hos følsomme sjæle kan efteråret fremkalde melankolske stemninger af vemod og længsel.images

Artiklen fortsætter under annoncen

Træer og buske byder sig til, og gør sig lækre for alle – dyr som mennesker – med deres rundhåndede tilbud af frugt i alle smagsnuancer og farver.

Rønnens orange bær, tjørnens de lakrøde, hyben, de blå slåen, de gule æbler; og så alle de brune knapt så iøjnefaldende, men dog meget næringsrige som agern, bog, hasselnødder, kastanjer m.fl.

Nogle dyr er optaget af at æde sig tykke til en lang søvn i vinterhiet. Andre samler forråd, f.eks. nødder og agern som bliver gravet ned. Nogle bliver glemt, og så spirer der næste år nye planter frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den måde kan det betale sig for træerne at producere så mange muligheder for afkom, at der både er til føde for andre samt til næste generation.

På naturvandringen til Sandbjerg Slot og omegn ved Alssund er vi åbne overfor alle indtryk. Vi starter vores tur ved det billedskønne slot, der blev bygget færdigt i 1788, og hvor vi ser på efterårets farver i parken. Ved søen vil vi se om der er ankommet nordiske vintergæster i form af andefugle og småfugle.

Derefter går turen langs Alssund mellem ældgamle træer til Sottrup Storskov, hvor vi kigger nærmere på hvordan naturen forbereder sig på vinteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Godt at vide:

Tidspunkt: Lørdag d. 26. oktober kl. 14.00. Turen varer max. 2 timer.

Mødested: P-pladsen lige nord for Sandbjerg Slot.

Husk tøj og fodtøj efter vejret, og medbring gerne en kikkert.

3. december 2024 Erhverv, Sønderborg

Gavekort til de lokale butikker virker kun frem til jul

3. december 2024 Erhverv

Efter den 23. december kan butikker i Sønderborg, Nordborg og Gråsten kun tage imod betaling med gavekort, der kører på den nye og forbedrede gavekortløsning. Men fortvivl ikke, hvis du ligger inde med et ældre gavekort. Gavekortet går ikke tabt. Det skal blot byttes til et gavekort på den nye løsning. ”De nuværende gavekort er […]

Læs mere...