Fire borgmestre vil kæmpe for det sønderjyske beredskab

21. maj 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmestrene i Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder vil i fællesskab arbejde for at bevare den særlige sønderjyske beredskabsmodel.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fire sønderjyske borgmestre står sammen i kampen for de frivillige brandværn i landsdelen. Det har de givet hinanden håndslag på ved et møde på Tønder Rådhus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen arbejder sammen med tre sønderjyske kolleger.

Erik Lauritzen arbejder sammen med tre sønderjyske kolleger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden er, at det samlede redningsberedskab i Danmark sandsynligvis står over for omfattende strukturændringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen har nedsat et strukturudvalg, der skal komme med oplæg til en reform af det danske beredskab, og borgmestrene H.P. Geil, Haderslev, Erik Lauritzen, Sønderborg, Thomas Andresen, Aabenraa, og Laurids Rudebeck, Tønder, forudser, at den nye model kan få vidtrækkende konsekvenser for den særlige sønderjyske model med frivillige brandværn.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er næppe tvivl om, at der med den kommende model lægges op til besparelser. Derfor er det vigtigt, at gøre opmærksom på værdien den særlige sønderjyske ordning med frivillige brandværn, der udfører opgaven gratis. I sagens natur kan det ikke gøres billigere, og derfor er det afgørende vigtigt, at der ikke pilles ved den sønderjyske model, siger borgmester Laurids Rudebeck.

Han tilføjer, at ikke alene er den sønderjyske model billig, den er også særdeles effektiv med engagerede og veluddannede frivillige fra lokalsamfund i hele landsdelen. Samtidig udgør de frivillige brandværn en vigtig kulturel institution med rødder helt tilbage til 1869.

De fire borgmestre er enige om at lave et fælles høringssvar til det kommende oplæg.

Fælles kamp for statslige arbejdspladser

Borgmestrene i Sønderjylland er også enige om at stå sammen om fastholdelse og tilførsel af statslige arbejdspladser til landsdelen. Kommunerne skal have en fælles strategi, og indsatsen skal koordineres bl.a. med UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) som aktiv samarbejdspartner.

En opgørelse fra URS viser, at der på landsplan er sket en stigning på 3,7 pct. i antallet af lønmodtagere ansat i staten fra 2009 til 2013. Men Sønderjylland har i samme periode oplevet en nedgang på 0,7 i antallet af statsansatte.

– Fordelingen af statslige arbejdspladser er urimeligt skæv, ikke mindst set fra Sønderjylland. Det er naturligt, at hovedparten af de statslige arbejdspladser er koncentreret omkring hovedstaden, men vi oplever en skævvridning, der bliver mere og mere udtalt. Hvis man mener noget alvorligt med en balanceret udvikling i Danmark, skal regioner uden for hovedstaden tilgodeses i langt større omfang, siger Laurids Rudebeck.slot

Borgmesteren minder samtidig om, at Sønderjylland ikke er blevet tilgodeset med et større antal statslige arbejdspladser, siden et Udbetaling Danmark-center blev placeret i Haderslev tilbage i 2009.

Opbakning til Museum Sønderjylland

Fodslag er der også mellem de sønderjyske borgmestre i forhold til Museum Sønderjylland. På borgmestermødet i Tønder var der fuld enighed om fortsat opbakning til museet og til både strategi, visioner og værdier i den strategi- og udviklingsplan, som kommunerne har haft til høring.

– Udover at være en vigtig formidler af kultur og historie er Museum Sønderjylland også en stor arbejdsplads, der tiltrækker vidensmedarbejdere og både statslig og privat finansiering, siger Laurids Rudebeck.