Torsdag aften troppede en flok kvinder op på Sønderborg Kvinde- og Krisecenter. Ikke får at få hjælp, men for at høre, om de selv kan blive en del af det store hold frivillige kvinder, der hjælper andre kvinder.
12 af de 13 kvinder havde læst om intromødet på SønderborgNyt.
Centerleder Ruth Malle gav en meget grundig forklaring om, hvilke opgaver de frivillige krisevagter har og ikke har.
“Som frivillige skal i åbne døren, når dørtelefonen ringer. Er der en kvinde udenfor, der har brug for st snakke, så skal i snakke med hende og måske skal hun have et værelse”, siger Ruth Malle. Hun fortæller at langt de fleste kvinder finder en løsning på deres problemer gennem samtaler. Men der er også dem, der har brug for beskyttelse.
Et rigtigt godt sted
Sønderborg Kvinde- og Kriscenter er kendt som et godt sted for kvinder i krise – og det er også kendt som et rigtigt godt sted at være frivillig. En del af forklaringen på at frivillige er glade for at være med, det er, at der sker en meget grundig oplæring i de ting, som en frivillig skal kunne.
Sønderborg Kvinde- og Krisecenter er det center i landet, der forholdsvis hjælper flest kvinder og også har flest frivillige.
“Og så får i jo en gruppe frivillige i huset, som i hører til”, siger Ruth Malle. Der er adskillige grupper, der alle har et ansvarsområde. En gruppe har ansvaret for krisevagter på tirsdag, en for onsdage osv. Andre tager sig børn og nogle laver helt andre ting.
Sendt hjem og tænke
Efter to timers info om arbejdet i Kvinde- Krisecenter, blev de kommende frivillige sendt hjem for at tænke. Hvis de efter tænkepausen er sikre på, at de vil være med i frivilligstaben, så er der afsat tid til at mødes igen. De datoer skrev kvinderne ned og ved, at så skal de bare komme.
“Når vi ses næste gang, skal i tage en straffeattest med”, siger Ruth Malle.
Først efter at have været i huset en tid som såkaldt føl, hvor man er på krisevagt med andre frivillige og også har fået en masse viden ind mellem ørerne. bliver man frivillig i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.
“Oplæringen slutter med en samtale, hvor I fortæller mig om forløbet og så fortæller jeg, om i bliver en del af holdet”, siger Ruth Malle.