Fodbold: Hollands U16-piger slog Danmark med 4-0

7. juli 2021 Sport

Tirsdag aften blev der spillet fodboldlandskamp på Sønderborg Stadion, hvor FC Sønderborg havde taget sig af forberedelserne og sikret, der kunne købes ringriderpølser og drikkevarer under kampen.

“Det er dejligt, at DBU lægger en U16-landskamp her i Sønderborg. Det giver nogle timers arbejde, men det klarer vi gerne”, siger Marius Vestergaard, som både har lavet pressearbejde og også hjælper på stadion på kampdagen.

Det var fodboldpiger fra Dybbøl og Sønderborg Fremad, som danne flagallé og tog imod de to landshold, da de skulle på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På banen var de allerbedste danske U16-piger, som mødte Holland i U16 Open Nordic Turnering 2021, hvor Danmark, Sverige, Færøerne, Island også deltager.

Første halvleg endte – trods et lille overtag til Holland – 0-0, men efter dommeren havde fløjtet anden halvleg i gang, så det ud til, at Holland havde fundet opskriften og de scorede hele fire gange.

På et tidspunkt i anden halvleg begyndte det at lyne og derfor blev kampen afbrudt i nogle minutter.

“Hollænderne var fysisk stærkere, mere udholdende og de var hurtigere”, sagde flere af tilskuerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods resultatet, så var det en god kamp – og de danske piger havde også et par gode chancer, men fik ikke bolden ind bag den stærke målmand i Hollands mål.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. august 2021 Kultur, Sønderborg

Uffe Lorenzen giver en udendørs koncert i Sønderborg

4. august 2021 Kultur

Lørdag den 14. august giver Uffe Lorenzen er gårdhavekoncert i Sønderborghus i eftermiddagstimerne. Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Han har huseret på den danske rockscene siden slutningen af ’80erne og fik sit gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de […]

Læs mere...