Føtex-røveri begyndte som butikstyveri

16. august 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Mandag fortalte SønderborgNYT om et røveri i Føtex, hvor røveren ifølge vidner skulle have truet med en kniv og bedt om penge.

Men efter Politiet har haft hænderne i sagen, ser den noget anderledes ud.

“Det var en 35-årig lokal mand, som personalet mistænkte for at være butikstyv. For at slippe for at vise, hvad han havde stjålet, så truede han med en neglefil, men blev overmandet af omkringstående og vagten”, siger vicepolitikommissær Ann Kate Pedersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet kom meget hurtigt frem til Føtex, hvor røveren blev anholdt.

“Det er det, som vi kalder et butikstyveri, der gik galt. Når der kommer trusler ind i billedet, så bliver det til røveri”, siger Ann Kate Pedersen.

På Politigården gik betjente igennem de ting, som manden havde med sig i en pose.

“Der var tyvekoster fra Mr. Klausen, Sport24, Fakta og Intersport plus 10 gram hash”, siger vicepolitikommissæren og tilføjer, at den anholdte har tilstået både forløbet i Føtex og butikstyverierne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så han er løsladt igen og kan vente på en indkaldelse til retten”.

 

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...