folkBALTICA beder om 37.000 ekstra årlige kroner

12. august 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Musikfestivalen folkBALTICA har til formål at fremme åbenheden og kendskabet til både nordiske og baltiske naboer i Østersøområdets kulturer. folkBALTICA støttes årligt af Sønderborg Kommune med 240.000 kr.

De 150.000 kroner af tilskuddet går direkte til foreningen bag folkBALTICA, mens de resterende 90.000 kroner er øremærket til gennemførelse af tre koncerter i Sønderborg Kommune.

Foreningen bag folkBALTICA søger om forhøjelse af den del af det kommunale tilskud, som går direkte til foreningen folkBALTICA på yderlige 37000 kroner og nu er det op til politikerne i Kulturudvalget, om ekstraudgiften skal dækkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som følge af Corona-krisen blev folkBALTICA-festivalen i 2020 aflyst. folkBALTICA  har efterfølgende oplyst, at alle offentlige tilskud til festivalen er blevet fastholdt, hvorved festivalen kan fortsætte.

Foreningen folkBALTICA oplyser samtidig, at en fortsat udvikling af festivalen i form af en tematisk og geografisk udvidelse ud over Østersøregionen samt stigende krav og omkostninger såsom billetsalgsgebyrer, rejseudgifter, catering, indkvartering, teknik og salslejer er med til at skærpe behovet for et større tilskud.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...