Har du penge, så kan du beholde taget over hovedet, men har du ingen, så må du gå – fra hus og hjem.
Det er en reel trussel for mange kontanthjælpsmodtagere efter fredagens udbetaling af den lavere kontanthjælp.
For lavere satser for blandt andre par der lever sammen uden at være gift og unge uddannelsesparate under 30, betyder at mange ikke vil have råd til at betale huslejen, når februar kommer.
Politisk skabt fattigdom
Men det er svært for boligforeningerne at gøre noget ved. Altså kan regeringens politik skabe flere hjemløse og sende socialt udsatte endnu længere ud.
Hvis de ikke kan betale deres husleje, og kommunen ikke vil støtte dem, så skal de ud. og flytter de ikke selv, så må kongens foged fjerne dem.
Siden den 1. januar sidste år, har det været muligt for landets 98 kommuner at hjælpe udsættelsestruede personer med udgifter til husleje, såfremt det vurderes, at det på sigt kan nedsætte den enkeltes risiko for at blive udsat af boligen.
Hvis en af de nye hjemløse flytter på en institution for hjemløse, så vil det koste kommunen omkring 1400 ekstra kroner om dagen for at den hjemløse får tag over hovedet.