Folketinget på besøg i Sønderborg

12. september 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingets Europaudvalg havde i tirsdag inviteret til et borgerdialogmøde for at høre, hvad unge fra Sønderborgområdet tænker om fremtidens EU.

Borgerdialogmødet var det første i en række, der bliver afholdt henover efteråret.

Fremtidens EU.

Det var overskriften og omdrejningspunktet for et borgerdialogmøde, Folketingets Europaudvalg holdte på Alsion i Sønderborg i går. Her var unge fra lokalområdet inviteret til at diskutere klimaspørgsmålet, stille spørgsmål til politikerne og komme med deres inputs, skriver Europaudvalget til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Als Sund og det moderne Hotel Alsik som bagtapet kunne formanden for Europaudvalget, Erik Christensen, byde de forventningsfulde unge velkommen til en aften med workshops, fællesmiddag og en tv-transmitteret paneldebat:

“Jeg har glædet mig til i aften, så giv den endelig gas. Der er jer, der skal leve længst med de politiske beslutninger, vi træffer i dag, og derfor ser jeg frem til høre, hvad I tænker. Og jeg lover, at vi tager det, vi hører i aften, med i vores fremtidige arbejde”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter velkomsten blev deltagerne sendt ud i mindre grupper, hvor de skulle diskutere forskellige konkrete problemstillinger. Rundt omkring bordene gik snakken lystigt, og der var gang i mange konstruktive diskussioner, som for fleres vedkommende fortsatte ved den indlagte fællesmiddag, skriver Europaudvalget til SønderborgNYT.

“Aftenen har været både god og lærerig indtil videre, og vi har haft mange gode snakke om især EU og klima. Jeg synes, det er godt, der bliver holdt sådan nogle arrangementer, for folk kunne godt være mere engagerede i de spørgsmål”, siger Erik Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerne skal med på råd

Til at runde aftenen af var der arrangeret en tv-transmitteret paneldebat. Her kunne deltagerne stille spørgsmål, lufte nogle af de bekymringer og præsentere de betragtninger, de havde diskuteret ude i grupperne.

Panelet bestod af Rasmus Nordqvist fra Alternativet, Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet, Jan Rytkjær Callesen fra Dansk Folkeparti og Eva Kjær Hansen, der er minister for fiskeri og ligestilling og minister nordisk samarbejde. Hun var glad for aftenen:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jamen for det første er det jo altid dejligt at komme hjem til Sønderjylland. Derudover synes jeg, det er godt at få nogle konkrete inputs i forhold til, hvad unge mennesker tænker om fremtidens EU. De har meget på hjerte, og der blev stillet mange gode spørgsmål fra salen i dag”, siger Eva Kjær Hansen.

Borgerdialogmødet er det første i en række, Folketingets Europaudvalg holder henover efteråret. Ifølge Erik Christensen er det vigtigt, at politikerne får en dialog med borgerne omkring de store udfordringer som klima, flygtninge- og migrationsspørgsmålet og international handel:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lige nu kan det godt virke som om, at det hele lidt foregår bag de tykke mure herinde på Christiansborg. Derfor skal vi ud og møde borgerne og have gang i en dialog med dem om de vigtige spørgsmål. Det er det, vi prøver med de her arrangementer”.

Tal viser, at godt 51 procent af de 18-35-årige mener, at især klimaet er et vigtigt emne for EU.