Foreningen Mul10Art ærgerlig over ikke at få plads på kasernen

16. marts 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Medlemmerne af foreningen Mul10Art havde ventet i spænding på at høre om drømmen om kunstværksteder på Kasernen ville blive opfyldt. Det var desværre en nedslående besked foreningen modtog efter Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab havde bestemt, hvilke foreninger, der skal have deres gang i den gamle militærbygning.

“Det er synd for Sønderborg by, at byen ikke kan tilbyde, hverken de unge eller tilflyttere kunstværksteder,” siger Anne Grethe Nielsen, formand for Mul10Art, i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er meget ærgerlige over, at vi nu må meddele vores medlemmer, at vi ikke kan få lokaler”.

Mul10Arts ansøgning om permanente lokaler på Kasernen blev bl.a. afvist med begrundelsen, at foreningen opfattes som privat, er for kommerciel og ikke udbyder løbende aktiviteter som f.eks. undervisning. Foreningens bestyrelse stiller sig uforstående over for, at den skulle være privat, når enhver der har lyst til at udtrykke sig kunstnerisk, kan melde sig ind. Kommunens kasernebygning skal udelukkende bruges til foreninger, og det er ikke tilladt for kommercielle virksomheder at få lokaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget mener foreningen er kommerciel i det nogle af Mul10Arts medlemmer sælger deres malerier. Foreningen oplyser, at ingen af medlemmerne lever af deres kunst.

Foreningens bestyrelse føler, at vejledningen fra kommunen, op til og under ansøgningsprocessen, har været mangelfuld. Bestyrelsen har løbende holdt møder med både politikere og medarbejdere ved kommunen.

“Vi blev bl.a. rådet til ikke at oprette os som en folkeoplysende forening og nu er det så en af de ting vi falder på,” siger Anne Grethe Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afslaget på lokaler sammenholdt med den mindre ideelle ansøgningsproces har ført til, at bestyrelsen nu har fremsat forslag om at nedlægge foreningen. Mul10Art har i ansøgningsforløbet haft et tæt samarbejde med Kunstskolen, der har til huse i MultiKulturhuset, der ligger tæt på kasernen.

Foreningen ville tilbyde midlertidig brug af lokaler til Kunstskolens kursister og BGK-studerende, når de havde behov for det. Derudover ville foreningen arrangere ture for medlemmerne og holde åbent hus på Kasernen, så interesserede kunne se, hvad der blev arbejdet på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen mener, at et levende kunstmiljø, herunder værksteder, passer som fod i hose med Sønderborg Kommunes vision om ’Et godt liv’ og ville gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i kommunen.

Der er pt. stadig ledige lokaler på Kasernen, der ikke er tildelt nogen foreninger.

23. marts 2025 Sport, Sønderborg

Sønderborg samler børn til fodbold og fællesskab i påsken

23. marts 2025 Sport

Der er smil, sved på panden og masser af bold i luften, når Sønderborg Boldklub i samarbejde med DBU og Sønderborg Kommune for allerførste gang åbner dørene til en helt særlig fodboldskole for børn og unge fra udsatte boligområder. I uge 16 forvandles banerne hos Sønderborg Boldklub til et mekka af fodboldglæde, grin og nye […]

Læs mere...