Forkanten: ProjectZero-frisk luft sendt mod hovedstaden

10. juni 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag mødte de radikale folketingskandidater Ida Auken og Stephan Kleinschmidt vælgere på

Louise Johnsen fortæller Stephan Kleinchmidt og Ida Auken om ProjectZeros lokale arbejde.

Louise Johnsen fortæller Stephan Kleinchmidt og Ida Auken om ProjectZeros lokale arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rådhustorvet i Sønderborg. På torvet var Louise Johnsen fra ProjectZero, der kunne fortælle Ida Auken, hvordan ProjectZero arbejder sammen med borgere, håndværkere, boligudlejere, ejendomsmæglere, butikker og mange andre på vejen mod “Nullet”.

“Vi kan se, at Sønderborgs klimasatsning giver arbejdspladser”, siger Louise Johnsen. Indenfor “klima-industrien” er der kommet flere i arbejde.

“Sønderborg er kendt for sin grønne profil og energisektoren har ansat flere, mens andre arbejdspladser har mistet”, siger Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ida Auken synes, det er ret spændende, at ProjectZero har fat i håndværkerne.

“Det kunne vi godt bruge i resten af landet”, siger hun.

Kendte ProjectZero

Klar med masser af frisk luft og tanker fra Forkanten til Østkanten.

Klar med masser af frisk luft og tanker fra Forkanten til Østkanten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ida Auken kendte i forvejen til ProjectZero.

“Jeg har været på besøg i ProjectZero et par gange og fortæller om ProjectZeros fantastiske indsats, når jeg er ude i verden”, siger Ida Auken til SønderborgNYT.

Sammen med Stephan Kleinschmidt sender hun 49 balloner afsted mod København, så der kan komme friske, klimarigtige vinde og tanker fra Forkanten.

“Og det er et forsøg på endelig at få klima og miljøet på valgkamps-programmet”, siger Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

billede