Formanden for OK-klubben bliver ved så længe han kan

Steen Asmussen. Foto: Ole Kæhler
Steen Asmussen. Foto: Ole Kæhler
16. maj 2024 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Steen Asmussen har været formand for OK-klubben i Sønderborg i snart 22 år – og hustruen, Ingelise Asmussen, har siddet i bestyrelsen i hele 27 år. Og trods den høje anciennitet, så har Steen Asmussen og fruen ingen planer om at stoppe.

“Vi begge bliver ved, så længe, som vi kan – og så vil jeg lige fortælle, at OK-klubben altså ikke har noget med benzin at gøre. Det er en omsorgsklub med flere end 100 medlemmer, der alle er ældre”, siger formanden til SønderborgNYT.

“Det vigtige for os er, at vi sørger for, de ældre har mulighed for socialt samvær og for at have det lidt sjovt. Når det er påske, så kommer påskeharen og deler æg ud og til vores julearrangement var jeg selv Lucia. Det er nemlig ikke til at finde børn til at lave optog, når vores julearrangment ligger på en søndag”, siger Steen Asmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at han gerne vil noget, som andre foreninger ikke laver, selvom der også spilles lotto.

“Vi har busture, musikarrangementer, høstfest, oktoberfest og en dag i august, der nyder vi en hjemmelavet brunch”.

Der er ældre, som har svært ved at komme ud og handle.

“Det er derfor, vi har lavet indkøbsture i flere end 20 år. Vi har selv købt busser, fordi det er billigere end at leje”, siger Steen Asmussen, som også er landsformand for OK-klubberne.

“Det er jeg lige blevet og der er stadig en del klubber rundt om i landet, selvom nogle er lukket, fordi de ikke kunne samle en bestyrelse”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. maj 2024 Samfund, Sønderborg

SONFOR vil bruge over en milliard på et nyt renseanlæg

28. maj 2024 Samfund

I 2016 blev det besluttet, at der skulle bygges et centralt renseanlæg i Sønderborg Kommune, og dengang blev der sat en prislap på 300 millioner kroner på projektet. Her, otte år senere, kigger SONFOR ind i en samlet investering på 1,3 milliarder kroner. Det siger bestyrelsesformand for SONFOR, Ellen Trane Nørby, til SønderborgNYT TV i […]

Læs mere...