Formodet narkobilist kørte for hurtigt på Alssundbroen

7. januar 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I nattetimerne stod der betjente med laserudstyr og tjekkede bilisternes hastighed på Alssundbroen.

“En bil blev målt til at køre 109 kilometer i timen og det er 29 over det tilladte”, siger Chris Thorning Sørensen fra politiet.

“Bilisten, som er en 20-årig mand fra Haderslev, blev også narkotestet og fordi testen var positiv blev han sigtet for narkokørsel og anholdt”.

Den fart bilisten fra Haderslev kørte med, var høj nok til, at det skulle give et klip i kørekortet.

“Men det fik han ikke, fordi han ikke har kørekort. Det er tidligere blevet frakendt”, siger Chris Thorning Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hash og skunk i lommen

Den positive narkotest gjorde, at betjentene kiggede bilen igennem for stoffer.

“Og vi tjekkede også lommerne på både biliens fører og passageren”, siger politikommissæren.

Den 18-årige mand fra Sønderborg, som var med i bilen, havde 9,3 gram hash og 19 gram skunk på sig.

“Og det er han sigtet for”, siger Chris Thorning Sørensen.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...