Formodet narkobilist kørte ind i modkørende bil

11. juni 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var der et trafikuheld på Omfartvejen ved Sønderborg.

“En kvindelig bilist fra Sønderborg blev ramt af en mand, som også er fra Sønderborg, der kørte over i hendes vejbane. Der skete ingen personskader, selvom begge biler er totalskadede”, siger politikommissær Thomas Berg.

Politiet mistænker manden for at være narkopåvirket og der er taget en blodprøve, som vil vise, om mistanken holder.

“Han havde ikke kørekort”, siger Thomas Berg.