Sønderborg Kommuner har tidligere forsøgt at sælge de to bygninger på Brorsonsvej, der tidligere husede kunstskole og misbrugcenter. Men de bud, der kom ind, var for lave.
“Vi har talt med nogle af de personer, der fik afslag på at købe og det viser sig, at det var en udfordring for dem, at der ikke var ret gode parkeringsforhold”, siger borgmester Erik Lauritzen.
På onsdagens økonomiudvalgsmøde blev politikerne enige om, at sælge parkeringspladserne tæt på bygningerne med.
Kommunen vil også gerne sælge det tidligere rådhus i Ullerup.
“Her skal vi først have en snak om den rigtige pris, så chancerne for at salg øges”, siger borgmesteren.