Forundersøgelse til Als-Fynbroen er med i regeringens udspil

7. april 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

En undersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er med i regeringens nye udspil ‘Danmark fremad’ – regeringens nye plan for investeringer i dansk infrastruktur – som præsenteres torsdag på et pressemøde.

En undersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn samt en tredje Limfjordsforbindelse og nye motorveje til Kalundborg og Hillerød er nogle af elementerne i et stort udspil om en plan for den danske infrastruktur de næste mange år. Det oplyser regeringen til TV 2.

Transportminister Benny Engelbrecht siger til TV 2, at planen både handler om at styrke den kollektive trafik og lave flere og bedre veje til bilerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en samlet plan for hele Danmark, hvor vi ønsker at styrke infrastrukturen. Uanset om man bor i byen eller på landet, skal man kunne komme frem” , siger transportminister Benny Engelbrecht.

Tidligere byrådsmedlem for Venstre og næstformand for foreningen Als-Fynbroen, Petter Astrup, er yderst tilfreds med meldingerne fra regeringen.

“Det er jo stort, at man vil ofre penge på at få lavet en forundersøgelse. Vi ved jo godt, at der er mange infrastruktur-projekter i hele Danmark. Og der bliver lavet prioriteringer. Men vi mener bestemt, at den her skal højnes op. Helt sikkert”, siger næstformanden til TV Syd.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...