Frelsens Hær søger mentorer til udsatte

8. august 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du er en af de mange, der har styr på egen tilværelse og har lyst til at hjælpe såkaldt socialt udsatte familier, så kan du kontakte Allan Kühne Nielsen på telefon 4013 8629 og søge om at komme med i det frivillige mentorkorps.untitled (13)

– Vi hjælper familier op til jul og vi ser, at det er de samme familier, der søger julehjælp år efter år, siger Allan Kühne Nielsen til Sønderborg Nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Altså er der noget, der tyder på, at deres liv på en eller anden måde er låst fast, siger han. Og det er så her, at mentorkorpset skal på banen, så der kan gøres nogle forsøg på at skabe forandring.

– Måske kan vi guide nogle til job eller uddannelse, siger han.

Der stilles ingen krav om en bestemt uddannelse for at blive en del af korpset.images (5)

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og selvom vi er Frelsens Hær, så stiller vi heller ikke betingelser omkring tro, siger Allan Kühne Nielsen, der selv er socialrådgiver og ansat i Frelsens Hør.

– Vi søger nogle mennesker, der kan kunsten at lytte og som kan rumme de fortællinger, der kommer fra udsatte mennesker.

Tanken er på ingen måde, at en mentor skal komme med svarene på de spørgsmål, der stilles af familierne. Det handler mest af alt om at give sig tid og lytte, være nærværende og hjælpsom.

– En mentor siger heller ikke nej til at hjælpe med at ordne haven eller måske give en hånd med på andre måder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil du være mentor, så skal du kunne bruge to-tre timer om ugen sammen med “din” familie.

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...