Fremdriften for Als-Fynforbindelse fremtidssikres

15. juni 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Samarbejdsaftalen for Als-Fyn Komiteen udløber ved udgangen af 2022, og vurderingen er, at det er nødvendigt med en lokal indsats i mindst ti år endnu for at sikre, at forbindelsen også fremover har politisk opbakning på Christiansborg. Økonomiudvalget i Sønderborg Kommune har derfor godkendt at omdanne arbejdet med Als-Fyn Komiteen.

“En fast forbindelse mellem Fyn og Als er afgørende for at understøtte Sønderborg Kommunes erhvervsliv og sikre udvikling af hele området. Det kræver en vedvarende lokal indsats i en ny juridisk konstruktion, hvor vi får flere kommuner og virksomheder med ind i arbejdet. Derfor skal arbejdet i Als-Fyn Komiteen fremtidssikres, for selv om forundersøgelsen netop er sat i gang, så vil det tage yderligere 10 til 15 år for at komme helt i mål med en beslutning i Folketinget”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2021, at der skal foretages en forundersøgelse af en mulig fast forbindelse mellem Als og Fyn. Forundersøgelsen løber fra 2022 til 2024.

I 2017 indledte Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner et samarbejde om at etablere en fast forbindelse mellem Fyn og Als, der i sin nuværende form løber indtil den 31. december 2022. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vil drøfte sagen i efteråret for at få afklaret deres stilling til det videre arbejde i Als-Fyn Komiteen

Artiklen fortsætter under annoncen

Der arbejdes henimod, at Als-Fyn Komiteen fra 2023 bliver organiseret i en forening, der skal arbejde tæt sammen med foreningen Als-Fyn Broen, der er en privat og frivillig forening.

“Vi har hele tiden haft og vil også i fremtiden have et tæt og stærkt samarbejde med folkene i foreningen Als-Fyn Broen. Der er et kæmpe engagement for den faste forbindelse over Lillebælt, der kan binde Als og Fyn sammen, og det store arbejde i foreningen skal vi selvfølgelig understøtte i fremtiden”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vurderes, at Sønderborg Kommunes årlige medlemsbidrag i den nye konstruktion vil være på cirka 400.000 kroner. Beløbet skal ses i sammenhæng med antal indbyggere i kommunen og de fordele, som Sønderborg Kommune vil få af en fast forbindelse. Beløbet indarbejdes i det administrative budget for 2023.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...