Fritidsfesten er flyttet til Alsions koncertsal

Akrivfoto
Akrivfoto
22. marts 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune laver fest for fritidslivet i en festlig prisuddeling med taler, underholdning og masser af hjerteblod. Tidligere tiders langborde i Humlehøj-hallerne for særligt indbudte er i år ændret til et awardshow i Koncertsalen Alsion 5. april, hvor alle kan deltage.

Årets underholdning er delt i to og sker i både musik og tale. Oplev den lokale popsanger, Kedde, og danmarksmesteren i stand-up, Johnny Robertson. Yderligere giver flere foreninger en sprudlende smagsprøve på deres kunnen, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Centralt på programmet står som altid uddeling af de seks pengepriser til Årets Ildsjæl, Årets Nye Initiativ, Årets Kammerat, Årets Talent, Årets Forening og Årets træner/leder/underviser/instruktør. Flemming Nissen er konferencier, og der vil være taler fra blandt andre borgmester Erik Lauritzen, politikere og formanden for Folkeoplysningsudvalget, Peter Landergren.

Ved at flytte arrangementet til Alsion, vil alle interesserede have mulighed for at hente en gratis billet på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Folkeoplysningsudvalget, Peter Landergren, glæder sig til at prøve noget nyt, når Fritidsfesten trækker i sine nye klæder. Han er overbevist om, at det nye koncept bliver en succes.

”Trods et mindre budget til årets fritidsfest har vi fundet en ramme, der sikrer, at vi ikke går på kompromis med det, der er Fritidsfestens vigtigste DNA, nemlig at sætte fokus på vore foreningsliv og fejre de dedikerede udøvere, der har vundet mesterskaber, alle de frivillige ildsjæle, der gør en kæmpe forskel og en helt særlig indsats for andre ude i foreninger– og gøre det, så det kan ses og høres”, siger Peter Landergren.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...