Futsal-landskamp i Skansen – Danmark møder Rumænien

1. marts 2023 Sport Skrevet af: Redaktion

Futsal-landsholdet jagter en revanche, når de tager imod Rumænien på hjemmebane i VM-kvalifikationens Main Round på søndag klokken 13 i Skansen.

Det danske futsal-landshold spiller for første gang med i VM-kvalifikationens Main Round. Med to nederlag i efteråret fik holdet en svær start, men nu er tiden kommet til returopgørene og en forhåbentlig revanche. Første kamp er mod Rumænien på søndag på hjemmebane i Broager Sparekasse Skansen.

”Det bliver en utrolig svær opgave, men vi håber og tror på, at vi trods modstanderens kvalitet kan hive point i land”, siger landstræner Nikolaj Saabye i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne startede sidste kamp mod Rumænien med at komme foran, men en stærk modstander og en række personlige fejl var skyld i, at holdet måtte rejse hjem med et 1-5-nederlag i rygsækken.

”Vi overraskede dem noget på udebane og spillede overordnet en flot kamp, så jeg forventer endnu en brag af en kamp – især med støtte fra hele Sønderborg”, siger Nikolaj Saabye, der håber på at se Skansen klædt i rødt og hvidt, når landsholdet går på banen.

Holdet tager efterfølgende turen til Finland til endnu et returopgør. Den kamp spilles den 8. marts i Helsinki.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne koster 50 kroner plus gebyr og kan købes på boldbillet.dk

Børn – under 16 år – slipper med 25 kroner i entré.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...