FV19: Folketingskandidater blev klogere på fri- og privatskoler

30. maj 2019 FV19

Onsdag åbnede Privatskolen Als døren for folketingskadidater, lokale gymnasierektorer og medlemmer af byrådet, så de kunne høre, hvad Privatskolen Als, som er medlem i Danmarks Private Skoler, grundskoler og gymnasier.

Formand for Privatskolen Als bestyrelse, Sven Jensen, lagde ud med at fortælle, at Privatskolen Als har 305 elever og en målsætning om at komme op på omkring 45o elever. Der er 35-40 medarbejdere på skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det koster cirka 1300 kroner om måneden at have sit barn gående her hos os”, siger Sven Jensen.

Folketingskandidat Ellen Trane Nørby, der har titlen Undervisningsminister på sit cv spurgte, hvad Privatskolen Als forventer af forældrene.

“Vi forventer, at de deltager i arrangementer på skolen og også i deres barns eller børns klasser”, svarer Sven Jensen.

Og endnu mere:

“Det er forældrenes opgave at sørge for, deres børn har lavet lektier”.

Hvis ikke forældrene lever op til forventningerne, så bliver der ringet til dem – eller de kaldes til møde på skolen.

“Men heldivis er det sådan, at alle vil deres børn det bedste”, siger Sven Jensen.

Målsætningen på skolen er den samme for alle elever:

“De skal allesammen opleve fremgang og blive bedre. Så har vi en elev, der får 2 i et fag, så er det karakteren to, der skal blive højere. Er der en, der får 6, så er det sekstallet, der skal forbedres”, siger Sven Jensen.

Landede midt i valgkampen

Privatskolen Als havde formanden for foreningen Danmarks Private Skoler, grundskoler og gymnasier, med til mødet og han kunne fortælle om de private skoler på landsplan.

“Lige nu får friskoler og private skoler en koblingsprocent på 76 og det er et beløb som foreningen ikke bakker op om. Vi mener, at 75 procent er det rigtige”, siger formand Karsten Suhr.

Koblingsprocenten er det beløb, som de enkelte kommuner skal sende med de skolebørn, der vælger frie skoler fremfor folkeskolen – og det er en procentsats af den pris, som det koster at have en elev i folkeskolen.

“Det kom bag på mig, at koblingsprocenten blev valgkamp-tema. Og især at kampen handler om penge og ikke om at gøre folkeskolen bedre”, siger Karsten Suhr.

“71 procent er for lidt, men 75 procent er passende – og for de sidste 25 procent køber vi frihed”, siger formanden.

“Argumentet for at skære koblingsprocenen er ren ideologi – og vil man kun have én skole, så lad os diskutere det”, siger Karsten Suhr.

Der var frie skoler i Danmark længe inden, der kom folkeskoler.

Specialundervisning

Der går historier om, at frie og private skoler ikke optager børn, der har brug for specialundervisning eller børn med særlige behov.

Det hedder sig, at de frie skoler slipper let, fordi de overlader elever, der ikke er dygtige, til folkeskolerne.

“Men forholdsvis er der flere privatskolebørn end folkeskolebørn, der får specialundervisning. Forældre til børn med særlige behov tænker sjældent privatskole ind til deres børn, så de kommer ikke. Her kunne man overføre nogle penge til fripladsordningen, så vil det virke”, siger Karsten Suhr.

Fri- og privatskoler får ikke elever automatisk, som folkeskoler gør.

“Vi får de elever, som har forældre, der søger om at få dem ind. Vi går ikke på jagt efter elever i folkeskolerne. Iøvrigt er der også forældre, der vælger en anden folkeskole til deres barn end den, som ligger i deres distrikt”, siger Karsten Suhr.

“Jeg vil også sige, at såkaldt svage elever får meget ud af at gå på private skoler. Det gør stærke elever ikke”.

Tilsyn

Fri- og privatskoler styres ikke fra en kommunal forvaltning, som folkeskolerne gør. Det er Undervisningsministeriets tilsyn, der kigger de frie skoler i kortene.

“Tilsynet tjekker om vi overholder loven. Vi skal jo levere unge mennesker, som skal videre i uddannelsessystemet”, siger Karsten Suhr.

Skoler, der ikke lever op til loven, kan miste deres tilskud – og er det særligt groft, så kan skolen også miste retten til at undervise.

Fremtiden

Folketingskandidaterne spørger, om det vil koste fri- og privatskoler ‘livet’, hvis de skæres i tilskuddet.

“Det vil ske for de skoler, der ikke gør noget. Altså de, der ikke hæver brugerbetalingen eller får flere elever”, siger Karsten Suhr.

Socialdemokratiets forslag om at skære støtten til de frie skoler kommer til at koste den tyske skole i Sønderborg omkring 620.000 kroner om året. Privatskolen Als står til at miste 943.000 kroner. Førde Schule i Gråsten skæres 550.000 kroner og Midtals Friskole 233.000 kroner.

Folketingskandidaterne var Ellen Trane Nørby fra Venstre, Nils Sjøberg fra Radikale, Søren Tylvad Andersen fra Konservative og Mogens Dall fra Venstre.

Desuden deltog to byrådsmedlemmer og rektorerne fra Statsskolen, Det Blå Gymnasium og AGS.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk