Gitte Uttrup: Jeg ser mig selv som en arbejdshest

Arkivfoto
Arkivfoto
19. oktober 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

For Gitte Uttrup handler byrådsarbejde mest af alt om at finde løsninger på de mange udfordringer, der glider gennem udvalgene. Hun har pladser i Børn- og Uddannelsesudvalget og i Sundhedsudvalget.

– Egentlig var jeg i Socialudvalget, men da Byrådet så ændrede strukturen midt i perioden, kom jeg over i det nye Sundhedsudvalg, siger Gitte Uttrup. I det tidligere Seniorudvalg blev Jesper Rosanes væltet som formand og flertalsgruppens modtræk var at oprette et Sundhedsudvalg, som han så kunne være formand for. Samtidig sikrede flertalsgruppen, at den havde flertal i alle udvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stille slider

Gitte Uttrup er ikke et af de byrådsmedlemmer, der tit udtaler sig til aviserne eller holder de store taler i Byrådssalen.

– Jeg ser mit byrådsarbejde som en slags frivilligt arbejde og gør det af lyst. Jeg er nysgerrig og har lært meget, men det med at rejse mig i Byrådssalen i håb om at blive citeret af pressen, siger mig ikke så meget. Det er resultaterne i udvalgene, der tæller for mig, siger Gitte Uttrup. Inden de forskellige sager når Byrådssalen er de i reglen afgjort og det er uhyre sjældent, at Byrådet ikke støtter op om udvalgenes anbefalinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dialogen er vigtig

Forleden var Gitte Uttrup til vælgermøde i Egernsund og det fik hende til at tænke på, det er lidt pudsigt, at politikere kun er i dialog med borgerne et par måneder hvert fjerde år.

– Hvis vi binder landdistriktsudvalgene op i Borger og Demokratiudvalget, så vil det give kontinuitet, siger hun. Det har vist sig, at landsbylaugene synes, de bliver hørt og laves der lignende råd i Sønderborg by og i boligområderne, så får borgerne mere indflydelse på politikernes beslutninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det ville passe mig fint, for det er jo naivt at tro, at det lige er os 31 i Byrådet, der altid har de allerbedste ideer og løsninger på alle områder, siger Gitte Uttrup. Hun ser også en fordel i, at landsbylaugene en gang imellem skal forholde sig til helheden: Sønderborg Kommune.

– Politikernes mål må altid være at gøre det bedste for Sønderborg – ellers har vi misforstået vores opgave, tilføjer hun.

Skolelukninger

Og nogle gange er det bedste for eksempel at lukke skoler – og det kom også frem i vælgerdebatten i Egernsund.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men jeg kan forklare, at jeg var med til at lukke skolen i Egernsund, fordi jeg sætter fagligheden højt, siger hun. Når der så bliver sagt, at skolen er omdrejningspunktet, kittet, der holdt en landsby sammen, så er Gitte Uttrup klar med et spørgsmål:

– Hvorfor har i så ikke lavet en friskole?

Fire år mere

Gitte Uttrup håber på, at vælgerne sætter pris på en politiker, der arbejder mere end hun snakker – og så er hun for beskeden til at fortælle, at andre byrådsmedlemmer samstemmende siger, at hun virkeligt er på banen i udvalgene.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

10. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Ny ledelse bringer frisk energi til brætspilscafé

10. oktober 2024 Erhverv

Sønderborgs lokale brætspilscafé, Æ Bræt, har, i starten af 2024, fået ny ledelse og den bygger videre på brætspilscafeens fundament med nye aktiviteter, workshops og samarbejder med lokale aktører. Den nye ledelse består af Sofie Cripps Schnoor, Sam Willetts og Claus Jacobsen. Claus Jacobsen var med til at åbne cafeen i 2021 og fortæller SønderborgNYT […]

Læs mere...