Gode erfaringer med lægebesøg på plejecenter

6. november 2013 Uncategorized

Et forsøg på Guderup Plejecenter, hvor beboernes egen læge besøger patienterne på plejecentret i stedet for at modtage dem i egen praksis, er faldet så godt ud, at flere lægehuse overveje at følge efter.

For nogle demente beboere fremkalder det uro og angst, når et besøg på lægehuset står på dagens program. De trives bedst i vante opgivelser og med det personale, som de kender. Uroen og angsten bevirke ofte, at også for lægen har en vanskelig opgave, når demente patienter kommer på besøg.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Den situation bevirkede sidste år, at Guderup Lægehus kontaktede os og foreslog et samarbejde, hvor lægerne i stedet kommer på plejecentret og tilser deres patienter på en slags stuegang. Vi syntes, det lød som en glimrende ide, og en måned efter henvendelsen var vi klar til at sætte forsøget i værk, fortæller Betina Schmidt Jørgensen, kvalitets- og udviklingssygeplejerske i Sønderborg Kommune.

I praksis fungerer det sådan, at de beboere, der er tilknyttet Guderup Lægehus, siger ja til at være med i ordningen. Når der er et problem, en sygdom eller fx et blodprøvesvar, der skal drøftes, gennemgår lægen den pågældende situation med personalet inden ”stuegang”, hvorefter man sammen med centersygeplejersken går ud i boligen til beboeren.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. oktober 2023 Augustenborg, Erhverv

Ingen færge mellem Als og Ærø resten af ugen

2. oktober 2023 Augustenborg

Ærøfærgerne skriver på deres hjemmeside, at der ikke sejles mellem Als og Ærø resten af ugen frem til søndag. Det skyldes tekniske problemer, skriver rederiet. Lørdag kolliderede Færgen Skjoldnæs med en mole i Fynshav. Kollisionen gik ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, forklarede Thomas Norrild, økonomichef ved Ærøfærgerne. Skjoldnæs sejlede som […]

Læs mere...