Gør en forskel: Unge mennesker søges til ældreoplevelser

21. maj 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Er du en af dem, der har lyst til at gøre noget for andre, lyst til at sprede glæde og oplevelser, der får øjnene til at lyse hos ældre mennesker og klarheden til at træde frem hos demente, som liver op gennem oplevelser, der trækker spor tilbage til deres barndom og ungdom. Du bestemmer selv, hvor mange timer, du vil bruge.

De frivillige på Mølleparken Plejecenter har brug for flere frivillige, der kan hjælpe de ældre, når der står udflugt på skemaet og de ture, der er i støbeskeen, er berigende for både ældre og unge. Hjælpen kan være at skubbe en kørestol.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erica Rasmussen og Ove Mikkelsen er klar med point til unge frivillige.

– Og derfor vil vi meget gerne have nogle unge mennesker til at give en hånd en gang imellem, siger frivillige Ove Mikkelsen. Han fortæller, der er en masse ture rundt på egnen, der alle er supergode tilbud. Men for at plejecentrets ældre kan få oplevelserne med, så skal der flere frivillige til.

De mange ture er beskrevet på hjemmesiden udelivogfællesskab.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Frivillighed giver point

– Heldigvis er det blevet sådan, at de erfaringer, der høstes som frivillig, tæller med, når man søger ind på uddannelser, så jeg synes da, at de helt unge mennesker kan kontakte Mølleparken og Plejecenter og få en snak om, hvad det vil sige at frivillig hos os, siger Ove Mikkelsen til Sønderborg Nyt. Kommende frivillige kan skrive til frivillig-tovholderen Erica Rasmussen på [email protected], der blandt andet kan fortælle, at når man har ydet et antal timer, så får man et diplom, der kan lægges sammen med ansøgningen til den videregående uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Den lange række af tilbud, som frivillige kan deltage i, er faktisk ret interessant for både de ældre og de frivillige, siger han. Altså kan blot ganske få timers hjælp om ugen eller hver anden ugen gøre forskellen på, om de ældre kommer ud – eller om de skal blive hjemme.

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...