Gospel, farver og fest med Soweto Gospel Choir

Soweto Gospel Choir. Pressefoto.
Soweto Gospel Choir. Pressefoto.
DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg kan snart se frem til en oplevelse fyldt med energi, farver og musikalsk kraft, når det verdenskendte Soweto Gospel Choir gæster Alsion med deres nye show HOPE. Koncerten, som skerlørdag den 30. november klokken 20:00, markerer en hyldest til frihedskampens helte og byder på både sydafrikanske rytmer og amerikanske soulklassikere.

Koret, der blev stiftet i 2003 i den sydafrikanske bydel Soweto, udsprang af en tid præget af håb og drømme, da apartheid blev afløst af et nyt, demokratisk Sydafrika. Med HOPE fejrer Soweto Gospel Choir den sydafrikanske frihedsbevægelse, Nelson Mandela og ærkebiskop Desmond Tutu, der i sin tid var korets protektor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet åbner med sange, der gav styrke og inspiration til frihedskampen i Sydafrika, og som symboliserede håbet om en retfærdig fremtid. Senere på aftenen skifter fokus til USA’s borgerrettighedsbevægelse, hvor koret fremfører nye fortolkninger af ikoniske numre fra kunstnere som Billie Holiday, James Brown, Otis Redding og Aretha Franklin.

Publikum kan forvente en aften, hvor energi og glæde smelter sammen i en uforglemmelig oplevelse. Fra korets kraftfulde stemmer til de farverige kostumer og livlige dansetrin vil showet fylde salen med begejstring og efterlade et varigt indtryk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem årene har Soweto Gospel Choir etableret sig som et af verdens førende gospelkor. Med tre Grammy-priser, herunder ”Best World Music Album” i 2019, og samarbejder med stjerner som Stevie Wonder, Celine Dion og Beyoncé har koret opnået global anerkendelse.

Billetter til koncerten i Alsion lørdag den 30. november klokken 20:00 kan købes via kulturisyd.dk

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...