Helle Miang kan fejre 25 års jubilæum på hotellet

6. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Helle Miang, hoteldirektør på Hotel Sønderborg Strand, kan den 20. februar fejre 25-års jubilæum på hotellet. Det har været 25 år med store udviklinger og forandringer for hotellet, der har en af Sønderborgs absolut smukkeste beliggenheder.

Der er reception på hotellet torsdag den 20. februar klokken 13:00.

Helle Miang trådte over dørtærsklen for første gang den 20. februar 1995, hvor hun startede som receptionist på det, der dengang hed Scandic Sønderborg.

Efter bare 2,5 år på posten blev Helle Miang udnævnt til receptionschef og senere som bookingchef.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Rosanes, der dengang var hoteldirektør, kunne se potentialet i Helle Miang og udnævnte hende derfor til Hotelchef, med ansvaret for salg, konferencer, housekeeping og receptionen. Da Jesper Rosanes, i 2009, ønskede at træde tilbage som hoteldirektør fik Helle tilbudt jobbet.

“Og det har jeg så været lige siden”, siger Helle Miang i en pressemeddelelse.

Comwell siger farvel

I februar 2018 meldte Comwell ud, at de ville stoppe driften af hotellet med udgangen af året.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi orienterede personalet og samtidig blev jeg kontaktet af ejerne af bygningen, der spurgte om jeg ville tegne en ny kontrakt med dem – de ville gerne have mig med som hoteldirektør og de ville også holde fast i resten af personalet”, fortæller Helle Miang.

Derpå gik arbejdet i gang med at lave en overdragelse af hotellet i de samme rammer og med det samme kendte personale. Det blev besluttet, at hotellet skulle drives videre som selvstændigt hotel og altså ikke som en del af en større kæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle måneder senere var det juridiske på plads og derpå kunne arbejdet mod det ”nye” hotel gå i gang.

“Vi udskrev blandt andet en konkurrence, hvor folk kunne byde ind med forslag til navnet på det nye hotel. I juryen sad Leif Maibom, Thomas Eje, Ole Thisted og jeg selv. Der kom mange gode forslag og vi endte som bekendt med Hotel Sønderborg Strand, siger Helle Miang.

Ikke store forandringer

Fra 1. januar 2019 skulle hotellet have det nye navn og i det sene efterår begyndte arbejdet med at finde en model for det nye hotel. Alt med Comwell-logo skulle skiftes ud, uniformer, brevpapir, kuglepenne, alt! Der skulle laves nye aftaler med tidligere og nye leverandører.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var et stort arbejde og et stort ansvar at stå med men det er også en dejlig fornemmelse, selv at stå ved roret. Vi har mærket en stor opbakning i lokalområdet og de faste gæster, vi har lært at kende gennem årene, kommer her stadig. De fortæller os, at stemningen, miljøet, atmosfæren og hyggen er dét, de kommer efter – og den har vi ikke tænkt os at lave om på”, siger Helle Miang.

Ud over stillingen som hoteldirektør på Hotel Sønderborg Strand, er Helle Miang med i Rotary Syd, Sønderborg Erhvervsklub, Erhvervskvinder i Syd og så sidder hun i bestyrelsen for Lederne Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...