Hjælp på vej til syd- og sønderjyske boliglånere

22. februar 2022 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Hvis Folketinget vedtager et lovforslag, som behandles i dag, tirsdag, bliver postnumrene 6300 Gråsten, 6320 Egernsund, 6430 Nordborg, 6440 Augustenborg og mange flere omfattet af en liste, hvor der kan gives statsgaranti til boliglån under visse betingelser. Det betyder, at staten tager noget af risikoen ved at yde i lån i særligt landdistrikter, så der er større chance for, at man kan få et lån, hvor man før fik nej.

Det glæder formand for landdistriktsudvalget Karina Lorentzen, SF, der fem gange har fremsat forslaget om alt lige fra statslige og særlige realkreditinstitutter og statslige indskudsgarantier:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis Danmark skal hænge sammen, så er det vigtigt, at man kan bo og leve alle steder i landet. Det er en bombe under trygheden, når mennesker i landdistrikterne får nej til at købe og sælge huse, fordi de ligger det forkerte sted. Så går al udvikling jo i stå, og så skal vi frem med nedrivningspuljen næste gang”, siger hun i en pressemeddelelse.

“Jeg har utallige gange sagt, at markedet ikke kan løse den skævhed her – og at staten må bidrage til løsningen. Det blev der grint meget af de første gange, jeg fremsatte forslag om det. Nu får jeg ret til sidst, men selvom det er noget sent, er det godt, at vi nu endelig kan skabe tryghed i landdistrikterne ved at folk kan få hjælp til boligkøb med en statsgaranti”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslaget betyder, at boliger med handelspriser på 8.000 kr./kvm vil få mulighed for statsgaranti. Dertil kommer at boliger i en række postnumre med handelspriser på mellem 8-10.000 kr./kvm også vil blive omfattet af statsgarantien.

Det vil dog kræve, at der rent faktisk er kreditinstitutioner, der har lyst til at gå ind i markedet. Det ventes dog at være attraktivt, fordi risikoen daler markant ved at staten garanterer for en del af risikoen.

25. april 2024 Kultur, REGIONALT

Formandsskifte i Historisk Samfund for Sønderjylland

25. april 2024 Kultur

Historisk Samfund for Sønderjylland holdt forleden årsmøde på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. I forbindelse hermed trådte foreningens formand gennem 20 år, dr.phil. Hans Schultz Hansen, tilbage. Ny formand er den hidtidige næstformand Mikkel Leth Jespersen. Dermed har formand og næstformand byttet plads, for 64-årige Hans Schulz Hansen, som er én af de længst siddende formænd […]

Læs mere...