Mandag formiddag kl 10.00 blev den første krans lagt ved en mindehøjtidelighed på kirkegården i Ulkebøl til ære for de faldende i kampen om Als. Efterfølgende delte de fremmødte sig op, og drog ud på en rute, hvor der blev lagt fem kranse fra hæren samt 14 buketter fra Sønderborg Kommune, ved de danske krigergrave på Kær Halvø.
Mindedagen ledes af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland i tæt samarbejde med Kontaktudvalget for de militære traditioner. Hjemmeværnsdistriktet er repræsenteret ved premierløjtnant J.P. Rasmussen og løjtnant L. Larsen.
Fra Forsvarets Krigergravstilsyn deltager oberst Køppen.