Houda og Banafsha samlede penge ind til Røde Kors

2. oktober 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, søndag, bliver der samlet penge ind til Røde Kors og det betyder, der er frivillige, som er på gaden med raslebøsser.

“Her i Sønderborg er der omkring 20 indsamlere”, siger Røde Kors-formand Yvonne Lech til SønderborgNYT, som efter selv at være ude og samle penge ind, har taget plads i Frivillighedens Hus, der er base for indsamlingen. Ungdommens Røde Kors var også mødt op og de sørgede for håndmadder til indsamlerne.

Blandt indsamlerne var Houda fra Marokko, der har været i Danmark i cirka 18 måneder og Banafsha fra Syrien, som kun har været i Sønderborg i seks måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi samlede ind i Borgen, hvor der ikke var ret mange mennesker – og det var især ældre, som lagde penge i vores indsamlingsbøsse”, siger Houda til SønderborgNYT.

“Når vi valgte at bruge nogle timer på at samle penge ind til Røde Kors, så skyldes det ganske enkelt, at vi gerne vil hjælpe”, siger Banafsha. De to kvinder fortæller videre, a når der er mennesker ude i verden, som har brug for hjælp, så er det bedre at gå ud og samnle penge ind, end det er at blive siddende hjemme foran fjernsynet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og dem vi møder, de er faktisk søde, så det er slet ikke svært at bede om penge – og selvfølgelig gavner det, at stort set alle kender Røde Kors”.

Houda er kommet til Danmark fra Marokko, fordi hendes mand blev ansat hos SDU i Sønderborg og Banafsha er kommet hertil, så hun kan være sammen med sin mand, der siden 2016 har arbejdet på Danish Crown.

Du kan også støtte Røde Kors indsamling og det gør du på MobilePay: 86193

På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind, oplyser Røde kors søndag efter klokken 19.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...