Humlehøj-Skolen: Forbrændt skoleelev har stadig store smerter

30. juni 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Alis eksamen i naturfag på Humlehøj-Skolen for et oar uger siden endte med forbrændinger på store dele af kroppen. På mandag skal han opereres på Rigshospitalet.

Da han hældte sprit over nogle varme kul i eksperiment i naturfag, gik der ild i hans tøj, nylontræningsbukser og en t-shirt i polyester

Artiklen fortsætter under annoncen

“Først kunne jeg ikke se flammer, men så kom de. Ilden ramte mit tøj, og jeg rendte rundt med ild over det hele, fortæller 16-årige Ali Haydar Abdul-Razzaq Mushin til TV Syd fra sin sygeseng på Rigshospitalet i København.

Humøret er i bund

“Det er svært for mig at holde humøret oppe. Jeg synes ikke, der noget at være glad for”, siger Ali, der dog sætter pris på at have sin far hos sig hele tiden.

Alis far har taget ferie fra sit arbejde i Sønderborg for at være ved sin søns side under indlæggelsen. Han overnatter også på sønnens stue.

Artiklen fortsætter under annoncen

Panser af brandsår

Ali er forbrændt over det meste af overkroppen. Der ligger et panser af brandsår fra halsen, ned over maven til en skarp linje ved taljen. Venstre hånd er bundet ind med alle fem fingre i hver deres egen forbinding. Højre arm kan han ikke strække, og på begge lår har han også brandsår,

“Jeg har smerter hele tiden. Selvom jeg får smertestillende medicin, gør det stadig ondt”, siger Ali, som kan se frem til at skulle opholde sig på Rigshospitalet endnu nogen tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag er det nøjagtigt to uger siden, ulykken skete. Her skal Ali opereres. Sund hud fra lårene skal transplanteres til andre steder på hans overkrop. Derefter skal han regne med, at der går endnu 10 dage, før han kan vende retur til Sønderborg,

Forkert håndtering

Ulykken har medført en indskærpelse af procedurerne på Humlehøj-Skolen. Arbejdstilsynet har med et strakspåbud forlangt, at skolen strammer op om sikkerheden ved eksamener.

Arbejdstilsynet konstaterer i deres rapport, at forkert håndtering af sprit var skyld i ulykken. Ali havde adgang til en større mængde sprit, end der normalt udleveres i undervisningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Ali skal til sygeeksamen i naturfag i december, vil han få den rette mængde sprit udleveret af sin lærer. Og iføre sig sikkerhedskittel og sikkerhedsbriller.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...