Den 18. September afholder Sundeved Husflid deres årlige udstilling på Cathrinesminde Teglværksmuseum fra kl. 10-17.
Igen i år summer museums-området af aktiviteter af forskellig art. Der vises forskelligt kunsthåndværk af
meget høj kvalitet.
Ca. 40 udstillere vil være repræsenteret med forskellige produkter. Udstillingen finder sted i de følgende lokaler: Museet, Island samt Grønland.
I Særudstillingen er der udstilling af fajance fra Kellinghusen, som kan ses vedsamme lejlighed. Forskellige steder i området findes arbejdende stande, med mulighed at prøve selv. Måske bliver en eller anden fristet til få sig en ny hobby, skriver Sundeved Husflidsforening i en pressemeddelelse.
I cafeteriet tilbydes kaffe/the og hjemmebag samt tombola med mange fine gevinster.