Hverken regeringens og Sønderborg Kommunes klimaplaner er skudsikre

1. marts 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Klimarådet kom forleden med en voldsom kritik af regeringens klimaplan og opfordrer til mere konkrete planer for, hvad der skal ske på klimaområdet og hvornår det skal ske.

“Det er vigtigt at understrege, at det ikke er umuligt at nå 70-procentsmålet i 2030. Vi finder det bare ikke anskueliggjort, at den nuværende politik kan bringe os derhen. Vi påpeger ricisi, som regeringen er nødt til at håndtere, for at vi kan tro på, at det kan gå anderledes”, sagde Klimarådets formand, Peter Møllgaard, på et pressemøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, så det kalder på, at de tre regeringspartier lytter og ændrer kurs, når Klimarådet konkluderer, at Danmark ikke når i mål med sine klimamålsætninger med den retning, som regeringen har stukket ud.

Det mener formanden for udvalget for Natur, klima og Miljø, byrådsmedlem Asger Romme Andersen fra Enhedslisten.

”Jeg er derudover meget enig i Klimarådets kritik. Især bliver jeg ved med at måbe over, at regeringen bygger en stor del af sin indsats på klimateknologi, som vi ikke råder over. Hvis Enhedslisten satte sig for at redde verden med science fiction-teknologi, ville omverdenen reagere med latterudbrud”, siger Asger Romme Andersen til SønderborgNYT og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Regeringens klimaplaner fortjener nogenlunde samme reaktion, hvis ikke det var fordi, at konsekvenserne er så alvorlige, når regeringen sylter klimaindsatsen i en science fiction-krukke”.

Håber lokale politikere reagerer

”Jeg håber, at SVM-regeringens lokalafdelinger fra Venstre og Socialdemokratiet i Sønderborg vil gøre deres folketingsgruppe opmærksom på den alvorlige kritik fra Klimarådet, og bede dem reagere ved at lægge science fiction-magasinet til side og komme i gang med den grønne omstilling”, lyder det fra udvalgsformanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune og ProjectZero arbejder på at Sønderborg skal være CO2-neutral i 2029 – og det så realistisk ud, da planerne om en vindmøllepark blev søsat. Men regeringen har for kort tid siden bremset alle planlagte havvindmølleprojekter og dermed bragt ProjectZero målsætningen i fare.

”Hvis det ikke er muligt at bygge de planlagte vindmøller i Lillebælt, vil det – så vidt jeg kan se – udgøre en alvorlig risiko for, at Sønderborg Kommune ikke kan komme i mål med sine klimamålsætninger. Jeg håber, regeringen meget hurtigt finder en løsning, der gør det muligt at opføre de vindmølle-projekter, der har været arbejdet på i årevis”, siger Asger Romme Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

ProjectZeros masterplan indeholder 15 indsatser, som samlet skal realisere CO2-nullet i 2029 og havvindmølleparken i Lillebælt er afgørende.

”Hvis ikke den bliver til virkelighed, så er det ikke muligt at komme i mål”, skrev ProjectZero i en pressemeddelelse i november sidste år.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...