Det helt store beredskab rykkede til Holmgade i Nordborg tirsdag kl. 17:20. En 31-årig mand havde fået et ukendt hvidt pulver på sig fra et brev.
Manden var kort forinden kommet hjem fra arbejde og havde fået brev fra Trygfonden. Da han åbnede brevet dryssede et hvidt pulver ud på hans fingre og hans jakke.
“Brevet kom fra Trygfonden og indeholdt, udover pulveret, en kandidatliste og en stemmeseddel til et repræsentantskab i Trygfonden. Men den 31-årig har ingen relation til Trygfonden”, siger Mads Hansson fra Lokalpolitiet i Sønderborg.
Manden, der ikke er en offentligt kendt person arbejder på Linak og mener ikke selv at have nogen fjender. Han blev bekymret for hvad det var for noget pulver og kontaktede derfor politiet.
“I sådan en situation tager vi ingen chancer, så vi kontaktede Biosikring og Beredskabet som straks rykkede ud. Manden og hans samlever blev isoleret i huset, imens pulveret blev undersøgt og der blev lavet en trusselsvurdering. Heldigvis var der ikke tale om et biologisk kampstof”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.
Selvom pulveret var ganske ufarligt, vil politiet meget gerne høre fra nogen, der eventuelt ved, hvem der har sendt brevet.
“Det var en almindelig A5-kuvert, der var adresseret til manden og det var blevet smidt i hans postkasse. Om det var kommet med postvæsnet eller på anden vis, ved vi ikke”, siger Mads Hansson.
Har du oplysninger i sagen så ring til politiet på tlf. 1-1-4.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)