Sønderborg Kommune og Kulturbüro Flensborg inviterer borgere fra begge sider af grænsen til at deltage i projektet ‘Hvor går rejsen hen?/Wo soll die Reise hingehen?’. Projektet har til formål at skabe en platform for dialog og bringe mennesker fra Danmark og Tyskland sammen om visionerne for fremtidens grænseregion.
Der er planlagt to workshops i henholdsvis Sønderborg og Flensborg, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere og dele deres syn på, hvordan den dansk-tyske grænseregion skal udvikle sig. Workshopsne vil også give rum til at tale om fremtidsrelevante spørgsmål mellem de to lande. Efter hver workshop vil der være mulighed for at fortsætte dialogen over et social dining-arrangement.
Workshoppen er en enestående chance for alle, der ønsker at ytre deres holdninger og visioner for samarbejdet og udviklingen i grænseregionen. For dem, der ønsker at følge projektet, kan det også følges på Instagram under profilen ‘zukunfts rejse’. Det skriver arrangørerne til SønderborgNYT.
Workshoppen i Sønderborg bliver holdt lørdag den 30. november kl. 16-19 på biblioteket i Sønderborg.
Arrangementet er gratis, og alle interesserede er velkomne. Derudover holdes der open space-arrangementer i bibliotekets foyer fra kl. 10-14, hvor alle kan kigge forbi og bidrage med deres ideer og ønsker for fremtidens region.