Mellem onsdag kl. 16 og torsdag kl. 10 blev der brækket en dør op til baglokalet i et udlejningsfirma i Helgolandsgade i Sønderborg.
“Der blev stjålet elværktøj fra stedet og vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner, der har set nogen luske rundt ved bygningen”, siger Mads Hansson fra det lokale politi.