Indbrudstyv havde en uheldig dag – og tog på Politigården

8. november 2019 112

Ved 18:30 tiden ringede en villaejer fra Ringgade i Sønderborg til politiet, fordi han havde overrasket en indbrudstyv i sin bolig.

“Indbrudstyven var kommet ind gennem kælderdøren og han blev overrasket af ejeren, mens han var ved at samle designermøbler sammen i gangen,”, siger Jens-Peter Rudbeck fra Politiet.

Gerningsmanden tog benene på nakken.

“Vi kommer derud og finder en mobiltelefon, som han har tabt og via den finder vi frem til, hvem han er”, siger Jens-Peter Rudbeck.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet slipper for at lede efter ham, fordi han melder sig selv på Politigården.

“Han har sikkert følt, at jorden var ved at brænde under ham – og nu skal vi have ham afhørt.

Indbrudstyven er en 23-årig lokal mand, der er kendt for berigelseskriminalitet.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk