Jacobsen ApS bag kamp mellem OB og udvalgt Als-hold

16. juni 2013 Frivillige

Kom og oplev en fed stemmning på Sønderborg Stadion ved Ringriderpladsen lørdag den 6. juli klokken 18. Tag familie, venner eller kollegaer med til et brag af en fodboldkamp med Odense Boldklub – direkte fra deres træningslejr i Tyskland.

Troels Bech dirigerer det fynske hold.

Det er Mads Jacobsen, der er manden bag Jacobsen ApS, som har arrangeret træningslejren i Tyskland for Odense Boldklub, der har følgeskab af Aalborg Boldklub på turen syd for grænsen. Sportsagenturet, der er en del af Jacobsen ApS har specialiseret sig i at arrangere træningskampe for de danske superligaklubber. Blandt andre er flere af Brøndbys træningslejre gennem de seneste tre år planlagt ved et skrivebord i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Tyskland spiller Odense Boldklub en række træningskampe, hvoraf den ene er mod Bochum og på vejen hjem til Odense gør de blå-stribede holdt i Sønderborg og spiller en kamp mod et udvalgt Als-hold, der er sat sammen med:

Morten Strüssmann (Midtals IF) – Tim Nicolaisen (Midtals IF) – Kenneth Ranzau (Broager UI) – Lorcan Mensing (Gråsten B) – Bo Larsen-Leddet (Nordals B) – Martin Ohlsen (Sønderborg Fremad)  – Kieran Wandahl Lass (Egen UI) – Niklas Hansen (Egen UI) – Michael Søndergaard (Egen UI) – Brian Fedders (Egen UI) – Kim Hansen (Egen UI) – Brian Kock (Egen UI) – Thorge Mönnich (FC Sønderborg) – Mohammed Hamad (FC Sønderborg) – Mads Hashiba (FC Sønderborg) – Anders Hansen (FC Sønderborg) – Lasse Meyer (FC Sønderborg).

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgenserne får et gensyn med den tidligere landsholdsspiller Flemming Povlsen.

I staben hos Odenseholdet er træner Troels Bech og den tidligere landsholdshelt Flemming Povlsen, der nu er assistenttræner. Trænere hos Alsholdet er: Ulrik Hansen Christensen (FC Sønderborg) og Martin Prokopek (Egen UI) og målmandstræneren Oliver Hennings (Egen UI).

Der kan købes billetter på sonderborgevent.dk frem til kampdagen for 110 kroner. Ved indgangen koster en billet 130 kroner.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. oktober 2023 Augustenborg, Erhverv

Ingen færge mellem Als og Ærø resten af ugen

2. oktober 2023 Augustenborg

Ærøfærgerne skriver på deres hjemmeside, at der ikke sejles mellem Als og Ærø resten af ugen frem til søndag. Det skyldes tekniske problemer, skriver rederiet. Lørdag kolliderede Færgen Skjoldnæs med en mole i Fynshav. Kollisionen gik ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, forklarede Thomas Norrild, økonomichef ved Ærøfærgerne. Skjoldnæs sejlede som […]

Læs mere...