Jan Callesen fra DF vil i Folketinget

18. september 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Folkeparti har valgt, at Jan Callesen fra Nordborg skal være ny kandidat til Folketinget.

Jan Callesen melder sig klar til at indtage Christiansborg.

Jan Callesen melder sig klar til at indtage Christiansborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Callesen er 51 år og ejer en Flügger Farver og Byggemarked.

Den nyvalgte kandidat er medlem af Sønderborg Byråd, hvad han blandt andet har plads i Teknik- og Miljøudvalget. Jan Rytkjær Callesen har som sine mærkesager udvikling af iværksætteri samt at arbejde for øget turisme i Udkantsdanmark.

I sin fritid holder han af at sejle ud i sin motorbåd og fiske, ligesom han selv skover træ til opvarmning af huset, hvor han bor sammen med Helle. Parret har tre børn på henholdsvis 10, 16 og 3 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Jeg er selvfølgelig glad for, at der er opbakning. Og jeg er allerede godkendt på Christiansborg, hvor der kigges straffeattest og alt muligt andet, siger Jan Callesen til SønderborgNyt.

På Christiansborg vil han prøve at få de 178 andre – eller måske bare 89 andre – til at hjælpe med at flytte statslige arbejdspladser til den sydlige del af Jylland.

Tidligere har en minister sagt, at man ikke kan flytte et ministerium til Sønderborg, fordi det er umuligt at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Jeg tror på, at de kvalificerede nok skal komme, når arbejdspladserne er der, siger Jan Callesen.