Jeanette skal igen demonstrere imod hundeloven

Arkivfoto
Arkivfoto
26. september 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Siden Jeanette Nielsen og andre hundeelskere arrangerede en demonstration imod hundeloven i Sønderborg, så er loven blevet ændret en smule, men slet ikke nok. Den 13. oktober står hun foran Christiansborg klokken 13, hvor hundeelskere fra hele landet samles i en stille protest.

– Siden vi havde demonstration i Sønderborg, er der er kommet en ny Fødevareminister, Karen Hækkerup, men hun vil ikke ændre loven, så det er hundenes adfærd og ikke dens gener, der afgør, om den skal leve eller dø, siger Jeanette Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ministeren har sagt, hun er bange for de såkaldte kamphunde og det har fået flere til at spørge, om ministeren så ikke er inhabil. Heller ikke Jeanette Nielsen har meget tilovers for det argment fra ministeren:

– Hvad nu, hvis Justitsministeren var bange for bodybuildere, ville de så komme på en liste over uønskede personer, spørger Jeanette Nielsen.

Fordi der ikke er en hunderace, der hedder Kamphunde, så har ministeriet beklaget ordvalget og korriget det til såkaldte muskelhunde..

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi bliver ved

Modstanderne mod hundeloven viser deres modstand ved at sætte orange tørklæder på deres hunde og der kommer flere og flere, der ikke kan leve med, at der er racehygiejne, som koster fredelige og gode hunde livet.

– Og hvis der er mennesker, der har såkaldt sensitive hunde, så kan de vise det ved at give hunden et gult tørklæde om halsen eller sætte noget gult på linen, for så ved folk, at de skal gå i en stor bue udenom, siger Jeanette Nielsen. Hun synes det er en enkel og god måde at advare andre på.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det ulykkelige er jo, at hvis en hund bider en anden hund, så den skal syes med bare ét sting, så er det et skambid. Og det kan jo være en fredelig hund, der sætter tænderne i en aggressiv. Men det dør den af, siger hun. Og det samme gør hunde, hvor ejeren ikke kan dokumentere, der ikke er muskelhunde-gener i den, siger Jeanette Nielsen. Hun ser den bevisbyrde som umulig.

Jeanette Nielsen er urokkeligt sikker på, der bliver demonstreret igen og igen, indtil politikerne laver en human hundelov, hvor der tages afsæt i hundens adfærd og ikke dens ophav. Og jo flere der stiller op, des mere alvorligt må folkevalgte jo tage protesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Demonstranterne vil have listen med forbudte væk og det samme gælder skambidsparagraffen.

Der er høring om lovændringerne den 2. oktober.

 

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...