Jesper Clemmesen fortæller om flugt fra DDR

19. februar 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Hør om ”den usynlige mur” mellem DDR og Danmark under den kolde krig på Augustenborg Biblioteks Café på onsdag, når forfatter og journalist Jesper Clemmensen tager os med tilbage til den kolde krig, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

En rejse, hvor vi blandt andet kommer tæt på Stasis brutale univers, den østtyske dagligdag og med på mange af de hårrejsende flugtforsøg.

Vi møder de heldige, ofrene, heltene og skurkene. Både tyske og danske.

Jesper Clemmesen vil gøre os klogere på det at flygte ud under Jerntæppet.

Jesper Clemmesen vil gøre os klogere på det at flygte ud under Jerntæppet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Clemmensen har skrevet bogen ” Flugtrute Østersøen: historien om “den usynlige mur” mellem DDR og Danmark under den kolde krig”

Befolkningen i DDR blev i mere end 40 år holdt fast i et diktatorisk jerngreb. De var under konstant overvågning, og det var strengt forbudt at rejse til Vesten. Ufriheden fik titusinder af borgere til at kaste sig ud i desperate flugtforsøg over Berlinmuren eller hen over grænsen mellem de to tysklande. Men der var også en anden vej ud af undertrykkelsen i DDR – over Østersøen til Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt frem til Murens fald forsøgte omkring 6000 DDR-borgere at flygte over ”den usynlige mur”. Chancen for at komme uset over den skarpt bevogtede kystlinje og slippe levende fra turen gennem Østersøens bølger var minimal.

Færre end 1000 østtyskere havde held med forsøget.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.