John Solkær Pedersen er valgt som formand for Fælleslisten på generalforsamlingen forleden og Marianne Høi genvalgt som kasserer.
Luis da Gama, Leif Kjærgaard, H. C. Nielsen og Gitte Uttrup valgt til bestyrelsen og Leif Hansen genvalgt som suppleant.
Den nye formand, John Solkær Pedersen, takkede for valget og gjorde klart, at bestyrelsen har mange spændende udfordringer, hvor man nu kan agere mere frit, fordi Fælleslisten ikke har borgmesteransvaret.
Listen skal kæmpe for, at den får flere repræsentanter i Byrådet ved næste valg og skabe mere synlighed bl.a. ved brug af de sociale medier.
Et generationsskifte vil være et klart mål fremover.